Mini-biografi: Var søn af en ejendomsmægler, blev 1956 student, læste derefter medicin og tog kandidateksamen i 1964. Uddannede sig i kirurgi samt kirurgiske nyre-urinvejssygdomme, fik specialistanerkendelse i kirurgi 1974, i kirurgiske nyre-urinvejssygdomme 1978 og forsvarede i 1979 sin disputats Ultrasonic scanning of the kidneys for en doktorgrad. Blev samme år overlæge på Rigshospitalets kirurgiske afdeling, i 1990 administrerende overlæge og 1997 klinikchef på Urologisk Klinik. Jørgen Kvist Kristensen underviste i kirurgi på universitetet, var formand for Dansk Ultralyd-diagnostisk Selskab, formand samt sekretær i Dansk Urologisk Selskab, medlem af præsidiet for Nordisk Urologisk Forening, korresponderende medlem af American Urological Association, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Transplantation, af Union Européenne des Medicins Specialistes, Section d'Urologie, sekretær i European Board of Urology, medlem af European Board of Urology CME Committee samt European School of Urology. Var Sundhedsstyrelsens tilforordnede i urologi, inspektør i urologi, formand for professor Flemming Lunds Forskningsfond bestyrelse, for professor Flemming Lunds Rejsefond og Edward H. Joensen og Hustrus Fond. Var medarrangør af flere videnskabelige kongresser, der blev afholdt i København. Blev æresmedlem af flere urologiske selskaber og modtog Misse og Valdemar Risoms Fonds Hæderspris, Dansk Urologisk Selskabs AstraTech pris, Dansk Urologisk Selskabs Yamanouchi pris samt Dansk Ultralyd-diagnostisk Selskabs æreslegat. |