| Mini-biografi: Var søn af en værkmester, blev i 1957 student, studerede litteratur et par år og rejste derefter på tommelfingeren rundt i Europa for at lade sig inspirere og lære verden at kende. Arbejdede til 1963 som journalist ved Aktuelt, tog sig af områderne jazz, film samt teater, var 1964-67 ansat ved Politiken. Begyndte at skrive digte, fik i 1962 udgivet "Gult Lys", skrev året efter manuskript til kortfilmen Stopforbud, fik 1967 et gennembrud med "Sportsdigte". Tog i 1970'erne til New York, optog et par film, lavede siden yderligere omkring 40 film, bl.a. Stjernerne og vandbærerne-En forårsdag i helvede, Klaus Rifbjerg, Jeg er levende - Søren Ulrik Thomsen, digter samt Det perfekte menneske, skabte sammen med Lars von Trier: De fem benspænd. Jørgen Leth var bosat på Haiti fra 1991, skrev bogen Historier fra Haiti - en østat i Caribien samt den omdiskuterede bog Det uperfekte menneske. Var konsulent for Kortfilmrådet, næstformand for repræsentantskabet for Det Danske Filminstitut og programredaktør ved Statens Filmcentral. Modtog Kjeld Abell-prisen samt Holger Drachmanns-legat. Var i årene 1989-2003 fast Tour de France-kommentator på TV 2, sammen med Jørn Mader, parret udgav i 2022 bogen Den sidste Tour og holdt foredrag om denne, rundt om i Danmark. |