© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Jørgen Munk Rasmussen | Dansk ambassadør Født onsdag den 15. august 1945 i Fredensborg Død mandag den 25. april 2022 |
Mini-biografi: Var søn af en politiassistent, blev i 1964 student fra Helsingør Gymnasium, aftjente herefter sin værnepligt og sluttede 1966 som premierløjtnant af reserven ved Kronens Artilleriregiment. Læste økonomi på. Københavns Universitet, blev cand.polit. i 1973 og fik samme år ansættelse som sekretær i Udenrigsministeriet. Var i 1974 medlem af den danske delegation ved CSCE-forhandlingerne i Geneve, hvor Danmark kom til at spille en fremtrædende rolle. Jørgen Munk Rasmussen var i årene 1976-79 ambassadesekretær ved ambassaden i Washington D.C., 1984-88 ambassaderåd ved FN-Missionen i New York, kom tilbage til Danmark i 1989, var kontorchef i Udenrigsministeriet til 1994, ministerråd ved Ambassaden i Paris til år 2000, ambassadør i Tallinn til 2005 og herefter ambassadør i Bratislava i Slovakiet. Munk Rasmussen blev udnævnt til Kommandør af Frankrigs nationale fortjenstorden samt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. Var gift med en datter af gymnasielektor Christian Grambye og bror til direktør Mogens Munk-Rasmussen. |
|