© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Axel Nash f. Jørgensen | Dansk maler og digter Født tirsdag den 16. marts 1920 i Vejrum, Struer Død mandag den 17. maj 2004 |
Mini-biografi: Tog lærereksamen 1941, som kunstner var han autodidakt. Debuterede som billedhugger, men har siden udstillet som maler. Grundlagde i 1960, sammen med broderen Asger Jorn, Bauhaus Situationiste Drakabygget på en ødegård i Örkelljunga, Sverige. Her kom kunstnere fra hele verden. Året efter blev Nash og flere andre nordiske medlemmer udelukket af Situationiste Internationale, fordi de ville omsætte teoretisk frihed til praksis. Hans frihedsbegreber var dog indskrænkede til at omfatte ham selv, Nash nægtede andre frihed til at udtrykke sig som de ville. Det mest groteske eksempel var hans påståede afsavning af Den lille Havfrues hoved i København. Denne vandalisme kom i alverdens medier i 1966. Medierne var i det hele taget målet for de happenings Nash udførte sammen med Jens Jørgen Thorsen. Kritiserede det etablerede og forudsigelige, hvilket Det kgl. Teater og Det Danske Akademi erfarede, da de blev udsat for happenings i 1970'erne. Hans billedkunst viser samme farverige appetit, materialer og traditioner blandes efter forgodtbefindende. Fra 1978 arbejdede han og Lis Zwick seriøst med emaljemaleriet, hvis glasfarver minder om akvarellens, blot dybere og varmere. Nash skrev 43 bøger, der er oversat til 16 sprog. Jørgen Nash og Lis Zwick er forældre til kongelig skuespiller Cecilie Zwick Nash. |
|