© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Nikolaj Pedersen | Dansk sanger (Blue Boys) Født fredag den 7. september 1928 i Sjørring, Thisted Død søndag den 8. januar 1989 i San Agustin, Gran Canaria, Spanien |
Mini-biografi: Voksede op på Christianshavn, havde en god sangstemme og blev optaget i Københavns Drengekor, kom siden med i Svend Saaby Koret, der var tilknyttet Danmarks Radio. Jørgen Pedersen fik efter skoletiden en uddannelse som skibskonstruktør og havde egen tegnestue. Optrådte med sang i vokalgruppen Femtetten, dannede i 1949 en duo sammen med sin spejder- og soldaterkammerat Bjarne Rydstrøm, året efter kom Otto Nielsen med og i 1952 opstod kvartetten Blue Boys, da John Mogensen kom til. De opnåede stor popularitet med amerikanske samt danske slagere, blev landskendt i 1954 med indspilningen af "Oppe på bjerget", der solgte 150.000 eksemplarer, de havde i flere år grammofonplade-forretningen Blue Boys Shop på Frederiksberg. Blue Boys var i 5 år faste gæster hos Volmer Sørensen i TV i Tivoli, havde store hits som "Hver gang du smiler lidt til mig", "Ud på flisen Karoline", "En skraldemand han ta'r skraldet" samt "Døllefjelde-Musse". De var tillige med i en del film og fik ved 20-års jubilæet i Tivoli-Varietéen, overrakt en guldplade for én million solgte plader. Jørgen Pedersen lagde stemme til filmene Asterix og Kleopatra samt Dumbo. Blev siden journalist ved Fogtdals Blade, skrev artikler og redigerede en læserbrevkasse i Gør det selv magasinet. |
|