© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Nissen | Dansk provst Født torsdag den 18. april 1861 i Gammel Haderslev Død mandag den 23. april 1923 i Haderslev |
Mini-biografi: Var søn af gårdejer, voksede op i Sønderjylland og gik i privat dansk realskole til sin konfirmation i 1877. Kom derefter i Odense Latinskoles 4. klasse, blev 1880 student med 1. karakter, læste teologi og tog 1886 embedseksamen med karakteren "Haud illaud". Fik den 21. maj 1886, kaldet som sognepræst i Malt-Folding, ordineredes af Ribes biskop C.F. Balslev. Jørgen Nissen blev i 1889 provst for Malt Herreds Provsti med tilhørende sogne og var 1892-1910 provst i Brørup samt Holsted. Sad i årene 1902-10 i redaktionsudvalget for Fra Ribe Amt, sammen med bl.a. stiftamtmand, kammerherre Gustav Stemann og var medlem af bestyrelsen i Historisk Samfund for Ribe Amt, der blev stiftet i 1902 og var banebrydende for oprettelsen af andre amtshistoriske foreninger over hele Danmark. Nissen holdt foredrag samt taler i forbindelse med tilsynsarbejdet med egnens skoler, skrev bogen Fra Folkeskolens Omraade og i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, optaget artiklen "Om Skolevæsenets Oprettelse i Malt Herred". Var ved genforeningen 10. juli 1920, med til at modtage kong Christian X samt dronning Alexandrine ved Tyrstrup Kirke, hvor kongeparret skulle deltage i en andagt, efter at have redet over den daværende grænse. Nissen blev ved sin død benævnt som konstitueret biskop. |
|