Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk direktør, bestyrelsesformand og professor

Født fredag den 30. juni 1944 i Aarhus
Død mandag den 21. marts 2022

Mini-biografi: Var søn af en læge, blev i 1963 student og 1971 cand. scient.pol. Fik straks efter ansættelse i Kommunernes Landsforening, blev kontorchef 1973, afdelingschef samt medlem af direktionen 1979. Jørgen Nue Møller sad i årene 1984-96 som administrerende direktør for KAB Bygge- og Boligadministration, var 1991-96 tillige administrerende direktør for A/S KAB Consult, 1996-2001 direktør for Dansk Arkitektur Center - Gl. Dok og fra 2004 adjungeret professor ved CBS. Var i flere år ekstern lektor ved Handelshøjskolen i København, censor i statskundskab ved København samt Aarhus Universiteter og Handelshøjskolen i København. Nue Møller bestred adskillige tillidsposter. Var bl.a. medlem af bestyrelserne for Boligselskabernes Landsforening, Byfornyelsesselskabet København, Realkredit Danmark, Real Danmark Holding, formand for Hindsgavlfonden, Dansk Center for Byøkologi, for bestyrelsen for Danske Bank A/S, for udvalget om byggeforskning, for Fonden for Billige Boliger, for Køge Kyst partnerskab og for Byggeriets Evakuerings-center. Var i 2000 bestyrelsesformand for Foreningen RealDanmark ved salget af Realkredit Danmark samt BG Bank til Danske Bank, var således arkitekten bag Realdania og fik lagt grundstenene til den filantropiske forening. Nue Møller skrev Penge til huse og sammen med stadsarkitekten Jørgen Gøsta Knudsen: Mellem Borgerskab og Boligfolk. Var gift med en datter af den polske diplomat Wiktor Grosz.