© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Reebirk Hansen | Dansk præst og missionær Født tirsdag den 22. november 1927 i Fenghuangcheng, Manchuriet, Kina Død søndag den 20. juli 2008 |
Mini-biografi: Var søn af et missionærpar, der virkede i Manchuriet for den folkekirkelige Danmission og familien blev på grund af 2. verdenskrigs udbrud i 1940, tvunget til at rejse hjem til Danmark. Jørgen Reebirk Hansen læste teologi på Københavns Universitet og tog kandidateksamen 1953, blev året efter ansat i Danmission. Udsendtes 1957 med sin familie til Taiwan for at udøve præstegerning ved flere menigheder, var samtidig lærer på præsteskolen i Taichung og underviste i teologiske fag på kinesisk, var endvidere stærkt engageret i kristent-buddhistisk dialogarbejde. Fik tildelt adskillige tillidshverv og var bl.a. præsident for Taiwans lutherske kirke. Familien vendte hjem til Danmark i 1968, hvor Reebirk Hansen blev generalsekretær i Dansk Missionsråd. Valgte senere præstegerningen og var i årene 1969-81 sognepræst i Snoldelev-Tune Sogne, 1981-95 i Korsvejskirkens Sogn på Amager. Reebirk Hansen var 1981 medstifter af Dansk-Kinesisk Fællesskab, et kristent fællesskab for kinesere der er bosat i Danmark. |
|