Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk direktør, jurist og landsretssagfører

Født tirsdag den 7. februar 1911 på Frederiksberg
Død søndag den 17. juni 2007

Mini-biografi: Var søn af en direktør, blev 1929 student, arbejdede et år i forsikringsselskabet Danske Phønix, blev derefter ansat i Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring, kom tilbage til Danske Phønix 1936. Studerede ved siden af sit arbejde jura, tog 1937 kandidateksamen og blev 1941 beskikket som landsretssagfører. Jørgen Schow Dreyer forfremmedes i Danske Phønix til fuldmægtig, kontorchef, direktionssekretær, vicedirektør og 1955 til direktør. Blev 1963 formand for direktionen i A/S Hafnia Skadeforsikring, 1968 direktør i Nordisk Ulykke, sad fra 1972 i Haand i Haands direktion, blev 1974 formand for direktionen i Skadeforsikringsaktieselskabet Hafnia-Haand i Haand, direktør i Livsforsikringsaktieselskabet Hafnia-Haand i Haand og var administrerende direktør i Hafnia-koncernen. Dreyer havde adskillige tillidshverv og sad i flere udvalg og bestyrelser, der havde tilknytning til forsikringsbranchen, var bl.a. formand i Assurandør-Societetets Komité og for Automobilforsikringsselskabernes Fællesråd. Medlem af bestyrelsen for Pensions- og Livrente-Instituttet, af hovedbestyrelsen for Vanførefonden, af bestyrelsen for Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952, af repræsentantskabet for foreningen Norden, af hovedbestyrelsen for Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse, af bestyrelsen for den danske nationale komité af ICC, af Det internationale Handelskammers Council, af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, af bestyrelsen for Danmark-Amerika Fondet og var vicepræsident i Comité Européen des Assurances. Dreyer blev Ridder af Dannebrog og Kommandør.