© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Knud Jørgen Wendt f. Hansen  | Dansk maler Født lørdag den 22. februar 1930 i København Død søndag den 8. juli 2007 |
Mini-biografi: Modtog en del undervisning af billedhuggeren Gunnar Hossy og maleren Poul Vedelsby, men var ellers selvlært. Debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1959 og var igen med på samme udstilling året efter. Var repræsenteret på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1962 og på Charlottenborgs Forårsudstilling 7 gange, udstillede på forskellige gallerier samt på flere kunstudstillinger i provinsen. Jørgen Wendt var født Hansen, men tog navneforandring i 1952. Malede landskaber og figurbilleder, men de absolut foretrukne motiver var Københavns gader og stræder med de gamle huse, parker, banegården og kanalerne. Malede i en naivistisk naturalistisk stil med blå, rød og gylden som de foretrukne farver. Var på studierejse til Sicilien, Rom, Sorrento, London og Paris - til de fleste af stederne adskillige gange. Wendt modtog flere legater bl.a. Løvtorps legat 3 gange, Fru Benny Claudi-Pedersens mindelegat 6 gange og Kunstmaler H.C. Kofoeds legat 2 gange. |

|