© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørn Johan Riel | Dansk forfatter Født torsdag den 23. juli 1931 i Odense Død fredag den 18. august 2023 i Kuala Lumpur, Malaysia |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en frisør, fik tidligt en uimodståelig lyst til oplevelser og tog som 15-årig, kort efter 2. verdenskrig, sammen med en kammerat på tommelfingeren til Paris. Hørte i gymnasiet om Lauge Kochs Grønlandsekspedition, tog en uddannelse som radiotelegrafist samt navigatør og kom i 1951 med på den toårige Lauge Koch-ekspedition, forelskede sig i Grønland og blev boende de næste ti år. Tilbragte de lange vinteraftner sammen med de indfødte, der fortalte fantasifulde historier om livet i Grønland. Jørn Riel skrev fortællingerne ned og brugte dem senere som forlæg for sine berømte skrøner. Debuterede i 1970 med En fortælling hvoraf man får et smukt ansigt, udgav derefter Vorherres rævefælde samt Det første af altings fest til trilogien. Siden kom bl.a. Den kolde jomfru, Forliset og andre skrøner, flere novellesamlinger, børnebøger og inuitiske tusindårs-krønike Sangen for livet. Riel var 1964-71 FN-observatør i Mellemøsten samt Pakistan, rejste over det meste af verden og bosatte sig til sidst i Kuala Lumpur, Malaysia. Har fået sine bøger oversat til ca. 20 sprog, modtog livslang ydelse fra Statens Kunstfond, hædredes med de Gyldne Laurbær, Tom Kristensen legat, Drassows legat, Jeanne og Henri Nathansens mindelegat, Dansk Akademis store pris samt Otto B. Lindhardt-prisen. |
|