© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Botha | Sydafrikansk/Østrigsk kammersanger Født torsdag den 19. august 1965 i Rustenburg, Sydafrika Død torsdag den 8. september 2016 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en postmester, fik tidligt faderens interesse for opera og modtog fra 10års alderen undervisning af Jarmilla Tellenger, blev af samme hjulpet gennem den svære tid, hvor stemmen gik i overgang. Johan Botha gjorde tjeneste ved Sydafrikas luftvåben 1982-84 og genoptog derefter sangstudiet i Pretoria. Havde som studerende sunget titelpartiet i Verdis Falstaff som baryton, men blev med tiden tenor og rejste i 1990 til Europa for at blive elev hos Irmgard Hartmann. Fik sin professionelle debut i 1989 på Roodepoort Teater i Sydafrika som Max i Carl Maria von Webers opera Der Freischütz (Jægerbruden), blev året efter optaget som medlem af Wagner-koret ved Bayreuth Festivalen og sang herefter ved operaerne i Dortmund, Hagen, Hildesheim samt Bonn. Fik sit internationale gennembrud i 1993 på Opéra Bastille i Paris som Pinkerton i Puccinis Madame Butterfly og optrådte siden ved Salzburg Festivalen, på Metropolitan i New York, Operahuset i Sydney, La Scala i Milano, Royal Opera House i London m.m. Botha bosatte sig i Wien, fik østrigsk statsborgerskab og blev 2003 udnævnt til kammersanger ved Wiener Staatsoper. Tog i august 2016 til Sydafrika for at give 4 koncerter, aflyste de sidste to på grund af sygdom og døde kort efter. |
|