© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Grove | Dansk politiker, jurist, borgmester, by- og herredsfoged Født fredag den 26. august 1859 i København Død torsdag den 15. februar 1917 i Nibe |
Mini-biografi: Var søn af en redaktør, blev 1877 student fra Haderslev læreres Skole, læste jura, var i studietiden medarbejder ved Dagsavisen og siden ved Dagbladet. Tog juridisk kandidateksamen 1884 og blev derefter ansat som assistent i Finansministeriet. Debuterede 1891 som forfatter under pseudonymet Samuth med bogen Momo Taro, et japansk sagn fortalt i vers, udgav 1893 Mikadoens Lune og andre Digte, kom året efter på finansloven og fik støtte fra ministeriet, udgav 1910 Serbiske og bulgarske Folkesange, 1913 Folkeviser fra Balkanhalvøen og 1916 digtsamlingen Ved Limfjorden. Johan Grove arbejdede fra 1895 som bogholder ved straffeanstalten på Christianshavn og var fra 1905 tillige fuldmægtig ved Amager Birk. Blev 1911 valgt til borgmester og byfoged i Nibe samt til herredsfoged i Hornum Herred. Sad som medlem af bestyrelsen for Fængselsselskabet i København, var revisor i Kunstner- og Forfatterforeningen Fremtiden, medlem af Bankrådet for Nibe og Oplands Bank og af Bestyrelsen for Historisk Samfund for Aalborg Amt. |
|