© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Otto Valdemar Irminger | Dansk ingeniør og professor Født torsdag den 17. august 1848 i København Død tirsdag den 4. oktober 1938 i Hellerup, Gentofte |
Mini-biografi: Var søn af en major, tog 1867 polyteknisk adgangseksamen, siden 1. del af polyteknisk eksamen, 1874 en partiel ingeniøreksamen, arbejdede derefter ved Københavns Gasværk. Johan Irminger tog til Paris og Hamburg for at se på gasværker, stod for projekteringen af Østre Gasværk, blev 1878 driftsinspektør her og siden fast ansat. Stod for flere gasværker i provinsen samt Valby Gasværk, 1914 til overingeniør. Irminger havde teknisk snilde, indførte systematisk kontrol, satte materialprøvningen i system og fik lavet nøjagtige analyser. Iværksatte forsøg for at måle vindens virkning på planer af forskellig art, anvendte den regelmæssige træk i gasværkets høje skorsten, anbragte et hult plan af blikplade i trækkanalen af træ og begyndte målingerne. Offentliggjorde resultaterne i Ingeniøren, Engineering og Engineering News, holdt tillige foredrag i Stockholm og London. Irminger lavede andre forsøg, undersøgte bl.a. trykforholdene på overfladerne af vandet for at finde ud af, hvordan havets bølger dannes. Udførte nogle af forsøgene sammen med Chr. Nøkkentved, de udgav i fællesskab 1930 Windpressure on buildings. Experimental researches, som blev modtaget med megen anerkendelse i tekniske kredse verden over. Irminger var medlem af Dansk ingeniørforenings bestyrelse, censor ved polyteknisk eksamen, blev 1929 dr.techn.h.c., var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Bror til maleren Valdemar Irminger. |
|