© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Johanne Andersdatter Panter  | Dansk godsejer og adelsdame |
Mini-biografi: Var datter af en væbner, der ejede både Asdal hovedgård og Knivholt herregård, begge beliggende i Hjørring Amt, var enearving da alle søskende var døde som små. Havde derfor mange bejlere, men blev som ganske ung gift med hr. Bonde Due til Torp, efter at denne angiveligt skulle have voldtaget og bortført jomfruen til Aalborg. Johanne Andersdatter blev i ægteskabet mor til 4 børn og giftede sig efter mandens død med Niels Eriksen Banner. Denne blev ved ægteskabet, ejer af hustruens fædrenegård Asdal, parret blev forældre til ikke mindre end fjorten børn, der må være født i årene før 1440. Johanne overlevede manden i mere end 30 år, førte et stort hus og nød stor anseelse, nævnes endda i et dokument fra 1462 foran bispen af Børglum som kongelig Høvedsmand (lensmand) i Vendsyssel. Johanne Andersdatter skænkede en hel del gods til Dueholm Kloster og blev stedt til hvile hos sin mand i Dueholm Klosterkirke. |

|