© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Johannes Peter Eskild Andresen  | Dansk skuespiller Født mandag den 9. april 1888 i Dalby, Kolding Død lørdag den 24. juli 1937 i København |
Mini-biografi: Blev som 23årig elev på Det kgl. Teater, var uddannet som skuespiller 1913 og debuterede samme år på Dagmarteatret. Blev ved dette teater nogle år og optrådte siden på Folketeatret, Casino, Nørrebro og Sønderbro Teater, men var fra omkring 1920 på turné i provinsen med forskellige teaterselskaber som Helsengreen, Thorvald Larsen, Otto Jacobsen, Svend Wedel, Gerda Christophersen, Axel Illum og Svend Aggerholm. Johannes Andresen havde en enkelt sæson, engagement på Odense Teater og viste sig sidste gang på scenen 1937 i en mindre rolle i I brændingen på Betty Nansen Teatret. Havde sin filmdebut 1926 i stumfilmen Dødsbokseren, havde roller i yderligere nogle Fy- og Bi film og gjorde sig også gældende i et par tonefilm. Johannes Andresen var gift med skuespillerinden Agnes Phister-Andresen. |

|