Mini-biografi: Var søn af en præst, 15 år gammel blev Ewald student, kom til København og forelskede sig i Arendse. Måtte, for at vinde hende, gøre karriere, blev soldat i den østrigske hær, men pådrog sig her en gigtsygdom. Fattig og forkommen vendte Johannes Ewald hjem til København, genoptog det teologiske studium og blev to år efter kandidat. Arendse giftede sig med en anden, hvilket mærkedes Ewald resten af livet. Debuterede i 1764 med fortællingen Lykkens Tempel, skrev to år efter kantaten ved Frederik V's død, som grundlagde Ewalds ry. Efter et personligt møde med den tyske digter Klopstock, vaktes interessen for nordisk mytologi og skrev således sørgespillet Rolf Krage. Helbredet var dårligt og da Ewald var et let bytte for hovedstadens fristelser, fik moderen anbragt ham på Rungsted Kro hos en fiskerfamilie. Levede her lykkeligt i 2½ år og skrev i 1773 digtet Rungsteds Lyksaligheder. Kom senere i pension ved Humlebæk, fristede en kummerlig tilværelse, indtil en ven fik Ewald anbragt i København hos Madam Schouw, der plejede ham. Syngespillet Fiskerne, der slutter med kongesangen "Kong Christian stod ved højen Mast" indbragte Ewald penge samt hædersbevisninger. Dikterede på sit dødsleje, salmen "Udrust dig, Helt fra Golgata". |