© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johannes Fog | Dansk tømmerhandler og virksomhedsgrundlægger Født tirsdag den 21. oktober 1884 i Nykøbing Falster Død lørdag den 24. oktober 1970 i Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk |
Mini-biografi: Var søn af en redaktør, kom efter skoletiden i lære hos en kolonialhandler, skiftede siden spor og blev udlært som tømrer samt bygningskonstruktør. Erhvervede den likviderede Lyngby Savværk og Trævarefabrik, med produktionsbygninger samt en grund med en lade og en stald. Fik ombygget halvdelen af stalden til kontor og åbnede i 1920 Lyngby Trælast ved Johannes Fog. Havde succes og måtte udvide forretningen i 1931, købte i 1942 yderligere to ejendomme samt gården "Rolighed". Fik på gårdens jorder anlagt nyttehaver, hvor virksomhedens ansatte gratis kunne dyrke grøntsager. Fog var eneejer til sin død og datteren Ingrid, der var enearving, omdannede virksomheden til et aktieselskab og overdrog det meste af den arvede formue samt aktieposter i selskabet til den almennyttige og velgørende fond Tømmerhandler Johannes Fogs Fond. Ved Ingrids død overgik resten af formuen til fonden, som står bag virksomheden Johannes Fog A/S, der består af mere end 10 trælasthandler og byggecentre/bolighuse. Virksomheden omsætter for over en milliard kroner om året og har omkring 400 medarbejdere. Johannes Fogs Fond støtter sportsklubber, børneinstitutioner, hjælpeorganisationer, kultur, uddannelse m.m. fortrinsvis i Lyngby. Donerede bl.a. 9 mio. til etablering af Johannes Fog Kollegiet i Lyngby, som blev indviet i december 2008. |
|