© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johannes Frandsen | Dansk læge og medicinaldirektør Født lørdag den 13. juni 1891 i Landsgrav, Slagelse Død mandag den 9. september 1968 i Saalbach, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev 1910 student og tog 1917 medicinsk embedseksamen, fik en praktisk hospitalsuddannelse og blev 1925 specialist i intern medicin. Johannes Frandsen arbejdede fire år som frivillig assistent hos J.C. Bock på universitetets farmakologiske institut, fik 1923 en doktorgrad på disputatsen Undersøgelser over Nyrefunktionen ved kronisk artificiel Nephritis. Frandsen knyttedes til invalideforsikringsretten, var overlæge under invalideforsikringsrådet, tog 1927 embedslægeeksamen, blev næstformand i sundhedsstyrelsens lægeråd og 1928 medicinaldirektør. Frandsen fik orden på tuberkulosebekæmpelsen i de fleste af landets amter, var blandt de første i Europa, der ønskede oprettelse af centralsygehuse. Havde tillige stor indflydelse på ordningen af apotekervæsenet, sygeplejerskevæsenet, røntgenafdelinger, vaccinations-ordningen og på loven om udøvelse af lægegerning. Deltog ivrigt i arbejdet for World Health Organization og var præsident for Europa-komitéen flere gange. Var medlem af centralstyrelsen for Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse, af bestyrelsen for det danske hospitalsfond i Hamburg, af invaliderådet for de sønderjyske landsdele, af den antropologiske komité, af direktionen for Finseninstituttet og radiumstationen, af bestyrelsen for P. Carl Petersens fond og var formand for det ministerielle lægelig-veterinære hygiejneudvalg. Var folketingsmedlem for Venstre og fra 1961 præsident for Dansk Røde kors. Modtog Storkorset, var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 2. og 1. grad. |
|