Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Norsk/Dansk maler

Født lørdag den 27. marts 1875 i Drammen, Norge
Død fredag den 18. oktober 1963 i København

Mini-biografi: Blev født i Norge, følte sig livet igennem som nordmand og blev aldrig en del af det danske kunstnerliv. Forældrene opdagede tidligt naturtalentet og sendte ham på tegneskole, i Drammen og i Oslo. Rejste som 18-årig til München og blev elev af Nikolaus Gysis, før Johannes Grenness blev optaget på Kunstnernes frie Studieskoler, med Krøyer og Zahrtmann som lærere og gik her 1896-99. I 1902 rejste Grenness atter til München og studerede hos Wassily Kandinsky til 1903. Tilbage i København giftede han sig ind i en meget stor og meget musisk, velstående familie og fandt en uudtømmelig motivkreds på dens mange tilholdssteder i Gilleleje, Dronninglund, Lindenborg og Kullen. Var meget optaget af det impressionistiske friluftsmaleri, hvor lyset var altafgørende. Krøyer havde afgørende indflydelse på hans kunst, men Grenness' egen malemåde er langt friere med udstrakt anvendelse af paletkniven til lette, brede strøg på billedfladen. Kunne indfange det flimrende sollys i en stue, lige så sikkert som Anna Ancher og lyset på stranden som Krøyer - Grenness fik tilnavnet "den beskedne Krøyer", fordi han var en venlig, beskeden og stille mand. Grenness' billeder har ofte små formater og trænger sig ikke spektakulært på.