Mini-biografi: Var søn af en farmaceut, blev 1927 student i Tønder og 1933 cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet. Arbejdede derefter som timelærer ved Holte gymnasium, blev i 1935 adjunkt og 1947 lektor. Virkede en tid som lærer ved Duborg skolen i Flensborg, var 1961-77 rektor ved Grenå gymnasium og fra 1965-77 tillige for kostskolen Løvenholm kollegium. Johannes Hoffmeyer sad som medlem af eksamenskommissionen til afholdelse af studentereksamen for privatister, af bestyrelsen for Dansklærerforeningen, var formand for Foreningen af gymnasie- og seminarielærere i historie, for den Sønderjyske ungdomsforening 18 April samt af bestyrelsen for Sønderjysk Forening i Holte, af hovedstyrelsen for Grænseforeningen, for ungdomsudvalget, Dansk Ungdomssamvirke i Søllerød kommune, repræsentantskabet for Snoghøj nordiske folkehøjskole, medlem af repræsentantskabet for Randers philharmoniske Selskab, formand for bestyrelsen for Foreningen Nordens Grenå afdeling, af landsstyrelsen for Foreningen Norden, historienævnet i Foreningen Norden, af bestyrelsen for Sønderjysk Forening for Grenå og omegn samt præsident for Rotary i Grenå. Var fra 1971 fast skribent ved Kristeligt Dagblad, skrev bl.a. det sydslesvigske afsnit i statsradiofoniens grundbog Grænsen, Holte Gymnasium 1931-56, var medforfatter til Sydslesvig i tekst og tal, til Kilder til det sydslesvigske spørgsmål, Der europæische Aufbruch, var medredaktør af Gads historie for gymnasier og seminarier. |