|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johannes Vilhelm Jensen  |  | Dansk forfatter og professor Født mandag den 20. januar 1873 i Farsø, Himmerland
Død lørdag den 25. november 1950 i København |
| Mini-biografi: Dyrlægesøn fra Farsø og bror til Thit Jensen. Fik studentereksamen i Viborg, tog til København og søgte at slå igennem som forfatter. Skrev anonyme knaldromaner i ugebladet Revyen, før han 1896 debuterede med romanen Danskere. I 1898 udkom Einar Elkær bøger, Johannes V. Jensen senere fradømte sin produktion. Skrev rejsereportager, artikler og kronikker til dagblade, gjorde sig bemærket ved sit utraditionelle sprogbrug. Novellesamlingen Himmerlandsfolk med humoristiske og gribende beretninger fra hjemegnen, blev efterfulgt af to bind mere. Det blev den historiske roman om Christian II Kongens Fald fra 1901, der for alvor forløste hans sprogkunst. Den er skrevet med en kunstnerisk kraft, uden sidestykke i moderne litteratur. Hovedpersonen, den unge student Mikkel Thøgersen, følger Christian II til hans livs slutning som fange på Sønderborg Slot. Mikkel søger livet igennem lykken, men nages af tvivl og sit rastløse sind. Jensen var fascineret af Darwins udviklingsteorier og flere af hans bøger blev inspireret af den, især Den lange Rejse, som er et epos om den nordiske races udvikling fra istiden til renæssancen med Christofer Columbus som afsluttende bind. Jensens digte og sange, gjorde ham til folkeeje - "En sømand har sin enegang" - "Hvor smiler fager den danske kyst" - "Vor sol er bleven kold" og andre. Fik Nobelprisen i 1944. |
|
Bispebjerg Kirkegård, København (Gammel fællesgrav)