© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johannes Vogelius Steenstrup | Dansk præst, teolog og landmand Født lørdag den 4. oktober 1777 i Sjørring, Thisted Død torsdag den 23. januar 1840 i Skelund, Mariagerfjord |
Mini-biografi: Var søn af en præst, besluttede efter endt skolegang selv at læse teologi, tog år 1800 embedseksamen, blev 1807 kaldet til embedet som sognepræst i Vang, men forflyttedes 1818 til Hillerslev-Kaastrup. Johannes Vogelius Steenstrup flyttede 1835 fra Thy egnen, for at varetage embedet som sognepræst for Skelund-Visborg i Aalborg Stift. Var en myndig og samvittighedsfuld præst for sin menighed og blev tillige anset som en særdeles dygtig landmand ikke mange kunne måle sig med. Steenstrup havde forbindelse til Det kongelige Landhusholdningsselskab og fik herfra forskellige maskiner og frøsorter samt tjenestefolk. Var far til otte drenge og to piger, sørgede for at især drengene fik en overordentlig god uddannelse, de kom på forberedelsesskole i Thisted og siden på Aalborg Katedralskole. En af Steenstrups sønner var professor Japetus Steenstrup, der blev far til historikeren Johannes Steenstrup. |
|