© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan (Jukka) Wilhelm Rangell | Finsk politiker, sportsfunktionær og statsminister Født torsdag den 25. oktober 1894 i Hauho, Finland Død fredag den 12. marts 1982 i Helsinki/Helsingfors, Finland |
Mini-biografi: Studerede økonomi og jura på Helsinki Universitet, virkede siden som advokat og blev direktør i Finlands Nationalbank. Johan Rangell var medlem af det Nationale Fremskridtsparti Kansallinen Edistyspuolue og blev i januar 1941 statsminister i en koalitionsregering med ministre fra KEP, det Nationale Samlingsparti KOK, det Finske Centrumsparti ML, det Socialdemokratiske Parti SDP, det Svenske Folkeparti SFP samt det højreorienterede Finske Patriotiske Folkebevægelse, IKL, den bestod til marts 1943. Under et besøg i Finland 1942 krævede lederen af SS, Heinrich Himmler, de finske jøder udleveret, hvilket Rangell afslog med henvisning til deres finske statsborgerskab og værnepligt. Rangell blev efter 2. verdenskrig, sammen med efterfølgeren Edwin Linkomies og 6 andre politikere, stillet for retten som ansvarlige for udbruddet af fortsættelseskrigen mellem Finland og Sovjetunionen i juni 1941. Rangell idømtes seks års fængsel, præsident Risto Ryti 10 år, 1949 blev alle benådet af præsident Paasikivi. Rangell var finsk mester i trespring 1912 og 1913, var formand for det finske idrætsforbund, sad 1938-67 som medlem af den Internationale Olympiske Komité, IOC, var præsident for organisationskomitéen ved sommer OL i Helsinki 1940, som aflystes ved krigsudbruddet. Modtog sportsforbundets pokal, var 1961-63 formand for den Nationale Olympiske Komité i Finland og fra 1967 æresmedlem af IOC. |
|