© www.gravsted.dk 2003, 2024
| John Erik Andersen | Dansk vulkanisør og modstandsmand Født tirsdag den 27. april 1926 i København Død lørdag den 3. marts 1945 i København |
Mini-biografi: Var søn af en chauffør og kom efter endt skoletid i lære som vulkanisør. Mødtes i sin fritid med andre unge på restauranten Løjtehus og blev medlem af Tårnby Selskabelige Dramatiske Forening - kaldet "Dramaten". En del af de unge amatørskuespillere var modige nok til at deltage i modstandsbevægelsen under besættelsen og i sommeren 1944 indtrådte John Erik Andersen i BOPA og knyttedes til Carl Borch Sørensens gruppe. Gik under dæknavnet Mogens og deltog i adskillige af BOPA’s største sabotager, bl.a. mod Globus, Dansk Industri Syndikat, Torotor, Hans Lystrup, Standard Electric, hærens våbenarsenal, mod tyske flyvemaskiner i Kastrup Lufthavn og på flyvepladsen ved Kløvermarksvej. I februar 1945 blev gruppelederen arresteret af Gestapo, siden blev flere andre fra gruppen taget, heriblandt John Erik Andersen. De blev ført til Shellhuset, dømt til døden ved en tysk krigsret og derefter henrettet i Ryvangen. |
|