© www.gravsted.dk 2003, 2024
| John 'Gentleman' Jackson | Engelsk bokser og pionér Født torsdag den 28. september 1769 i London, England Død tirsdag den 7. oktober 1845 i London, England |
Mini-biografi: Var søn af en entreprenør, dyrkede boksning, hvilket på den tid foregik uden brug af handsker og vandt i 1795 titlen Champion of England. John Jackson åbnede kort efter en bokseklub for mænd på Bond Street i London, som blev yderst populær, ikke mindst blandt de adelige, bl.a. kom Lord Byron jævnligt og modtog undervisning, alle så det som en ære at komme i ringeren med mesteren selv. John Jackson havde pæne manerer, klædte sig elegant og dyrkede omgang med aristokratiet, gik under navnet Gentleman Jackson. Blev ved George IV's kroning bedt om at sørge for ro og orden og stillede med 18 mesterboksere, der skulle holde publikum i ave. Var en velhavende mand og er registreret som indehaver af en landevejskro i Sutton, Cock Hotel. Støttede mange velgørende organisationer, gav bl.a. en større sum penge til en portugisisk by, som var blevet ødelagt af franskmændene og til britiske fanger i Frankrig. Jackson indgår i bogen Rodney Stone af Sir Arthur Conan Doyle og i filmen The Young Mr. Pitt. Jacksons imponerende gravmonument blev bekostet af venner og beundrere. |
|