© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johnny Bode | Svensk sanger og komponist Født lørdag den 6. januar 1912 i Falköping, Sverige Død mandag den 25. juli 1983 i Malmö, Sverige (før 1658: Malmø, Danmark) |
Mini-biografi: Var søn af en direktør, beundrede Karl Gerhard samt Ernst Rolf, sang som 7årig vovede sange og skrev som 15årig en skolerevy. Indspillede som 17årig sin første plade, efterfulgt af adskillige andre, ofte med egne tekster, skrev i 1935 musikken til Hasse Ekmans "En herre i frack", der indspilledes af Gösta Ekman. Johnny Bode var lystløgner, bedrager og kriminel, blev umyndiggjort, dømt til forvaring samt tvangssterilisation. Var efter krigen bandlyst i Sverige, på grund af sit nazistiske tilhørsforhold, forsøgte et comeback under andre navne, skrev filmmusik til den første Åsa-Nisse-film og sange til Lapp-Lisa, men blev opdaget. Flygtede til Wien, skrev under navnet Juan Delgada flere succesrige operetter, blev rig og berømt, men hentedes hjem til fængsel i Sverige. Bode skrev som ung visen "Runka mig med vita handskar på", blev bedt om at skrive materiale til en hel LP og Bordellmammas visor var i 1968 klar til indspilning i København med orkester samt kor, mens Lillemor Dahlqvist sang kvindestemmen mod anonymitet. Pladen vakte afsky og nysgerrighed, men solgtes i over 100.000 eksemplarer. Bode er siden blevet kultfigur, Jan Malmsjö har nogle af viserne på sit repertoire og i 2009 oprettedes Johnny Bode-sällskapet, som årligt uddeler Johnny Bode-prisen. |
|