Mini-biografi: Var søn af den musikalske klovn, artist og balletmester Tommy Price og danserinden Anna Charlotte Hansen. Gennemgik selv Det Kgl. Teaters Ballet- og Skuespillerskole og debuterede 1933 i Forretning er forretning. Var foruden at være lærer på elevskolen, instruktør og skuespiller på Det kgl. Teater. Debuterede på film i 1934, i filmen 7-9-13. Medvirkede siden i ca. 20 film, heriblandt: Mød mig på Cassiopeia (1951), Duellen (1962) og ikke mindst Naboerne (1966), hvor John Price som fabrikant Sandelund har et uforglemmeligt samspil med Ebbe Rode. Modtog en Bodil for bedste mandlige hovedrolle, for både Naboerne og Duellen. I radioserien Spørg bare, sad han i spørgepanelet sammen med Erhard Jakobsen, Cleo og Simon Spies. Price var instruktør på filmene Der var engang, Valsedrømme, Flagermusen (1968), En Nat i Venedig og HMS Pinafore. Lagde I 1973 stemme til den onde Prins John i Disneys Robin Hood. Var en glimrende kok, John Prices opskrift på juleand, bruges stadig i mange danske hjem. Var først gift med Beatrice Bonnesen, siden med Birgitte Price og de fik sønnerne James Price, der er kapelmester og komponist samt Adam Price, som er forfatter oversætter og komponist. |