© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Anton John Tranum  | Dansk faldskærmsudspringer Født mandag den 25. maj 1903 i Nordby, Fanø Død torsdag den 7. marts 1935 i Sorø |
Mini-biografi: Tog efter skoletiden til USA for at uddanne sig til flyver, var lidt af en vovehals og gjorde kunstflyvning, motorcykler, biler og faldskærmsudspring til sin levevej. John Tranum foretog omkring 1500 spring ved flyveopvisninger, især i udlandet, gav sig også af med "flyakrobatik", gik rundt på vingerne af et fly i luften og kravlede fra et fly til et andet. Satte 1933 verdensrekord i udspring med forsinket udløsning ved at springe ud fra et fly i 6300 meters højde, efter et frit fald til 5200 m udløstes skærmen. Tranum ville forbedre rekorden i 1935 ved at springe fra en højde på 10 km over en mark nær Ringsted og først udløse skærmen 2000 meter over jorden. Steg op i et dansk militært Fokker fly, fik et hjerteanfald i 8.500 m højde, formentlig på grund af en defekt iltflaske og døde i flyet. Begivenheden blev optaget af Statsradiofonien og filmet af instruktøren Ingolf Boisen. John Tranum udgav 1930 selvbiografien Nine Lives, der udkom på dansk 1986 med titlen Mellem himmel og jord. Har fået vejen til Esbjerg lufthavn opkaldt efter sig. |

|