© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johannes Theodor Christoffer Hansen | Dansk politiker og kirkeminister Født torsdag den 24. november 1881 i København Død lørdag den 1. august 1953 i København |
Mini-biografi: Var søn af en havnearbejder, ønskede efter endt skolegang selv at undervise og tog i 1902 lærereksamen fra Vesterbros Seminarium. Flyttede til Jylland og var en tid vikar på forskellige landsbyskoler, blev i 1906 andenlærer i Brande og virkede her til 1936. Johannes Hansen havde fra sin ungdom været interesseret i politik, blev medstifter af Den Socialdemokratiske Forening i Brande og var selv formand 1914-30, fik tillige oprettet en fællesorganisation og var også her formand i flere år. Engagerede sig i det kommunale arbejde og sad som medlem af hjælpekassebestyrelsen 1917-21, af sognerådet 1921-25, af Vejle skatteråd 1925-35 samt Vejle Amtsråd 1928-36. Blev i 1926 valgt til Landstinget, var kirkeminister i ministeriet Thorvald Stauning 1935-40 samt folketingsmand 1939-47.Sad som medlem af det kirkepolitiske udvalg fra 1936 og til dets ophør, var medlem af arbejderbevægelsens erhvervsråd, af bestyrelsen for Det kooperative fællesforbund 1941-45, af forretningsudvalget for Arbejdernes oplysningsforbund 1942-45, af forretningsudvalget for arbejdernes fællesorganisation i København 1942-45, af bestyrelsen for Københavns Telefon Aktie Selskab 1945-46, af overbevillingsnævnet fra 1943 samt Undervisningsministeriets kommission af 1945 om de sønderjyske skoleforhold. Udgav sammen med borgmester Peder Christensen, bogen Kommunalkundskab og tilrettelagde korrespondanceundervisning i skattevæsen samt skatteligning. |
|