© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Jón Jónsson Aðils f. Jón Jónsson  | Islandsk forfatter og historiker Født søndag den 25. april 1869 på Mýrarhús, Reykjavik Død mandag den 5. juli 1920 i København |
Mini-biografi: Jón Jónsson blev student i 1889, rejste herefter til Danmark og læste medicin på Københavns Universitet. Ombestemte sig og tog til Vallekilde Højskole, påvirkedes her af forstanderen Ernst Trier. Studerede Islands historie i 1700-tallet, skrev en afhandling om landfoged Skúli Magnússon, der spillede en større rolle i Islands politiske historie i det 18. århundrede. Den blev udgivet 1896 og udkom i en udvidet udgave som et mindeskrift ved landsfogedens 200års fødselsdag. Altinget besluttede at tildele Jónsson understøttelse til fortsættelse af studierne og senere til at holde nogle populære foredrag over Islands historie. I 1902 udgav Jónsson en bog om lovmanden Oddur Sigurdsson, offentliggjorde året efter 10 foredrag over Islands historie med titlen Íslenzkt Þjóðerni, en bog der vakte opsigt, da den slog på nationale strenge.1906 udkom Gullöld Íslendinga, med foredrag om sagatidens kultur og levemåde samt fem foredrag om Islands nyere historie efter 1750. Jónsson blev i 1908 ansat som assistent ved Landsbiblioteket i Reykjavik, udgav 1910 Dagrenning og blev i 1911 docent i Islands historie ved Universitetet i Reykjavik. På dansk udkom Fæstebondens Kaar paa Island i det 18. Aarhundrede samt Den danske Regering og den islandske Monopolhandel: nærmest i 18. Aarhundrede. Jónsson blev udnævnt til professor samt dr.phil. |

|