© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jón Magnússon | Islandsk politiker, jurist og statsminister Født søndag den 16. januar 1859 i Aðaldalur, Island Død onsdag den 23. juni 1926 i Neskaupstaður, Island |
Mini-biografi: Var søn af en præst, blev 1881 student i Reykjavik og var under studierne ansat som sekretær hos amtmanden på Nordlandet. Læste jura i København og tog 1891 kandidateksamen, blev samme år amtmand på Vestmannaøerne, 1896 sekretær for landshøvdingen, 1904 kontorchef ved 1. kontoret i Islands ministerium og var 1909-17 stadsfoged i Reykjavik. Jón Magnússon var medlem af partiet Heimastjórnarflokkurinn (Hjemmestyrepartiet), valgtes 4. januar 1917 til statsminister, bevarede posten til 2. marts 1922, blev medlem af det konservative parti Íhaldsflokkurinn (en forløber for Selvstændighedspartiet), genvalgtes 22. marts 1924 til Islands statsminister og blev siddende til sin død. Magnússon sad som medlem af flere kommissioner, som bl.a. kommissionen vedrørende fattighjælp, om kommunalstyrelsen på Island, var 1908 medlem af den dansk-islandske kommission angående det statsretslige forhold mellem Danmark og Island. 1. verdenskrig havde styrket det islandske ønske om selvstændighed, i 1918 sendte den danske regering en delegation til Reykjavík, efter vanskelige forhandlinger fik Magnússon samlet partierne om at vedtage den Dansk-islandske Forbundslov af 1918, Danmark og Island var herefter forbundet med fælles statsoverhoved og fælles statsborgerret. Christian X besøgte første gang Island 1921, aflagde siden yderligere to besøg på øen inden Island i 1944, til kongens store vrede, fik sin selvstændighed. |
|