|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jón Sigurðsson  | Islandsk politiker Født mandag den 17. juni 1811 i Hrafnseyri, Arnarfjörður, Island
Død søndag den 7. december 1879 i København |
| Mini-biografi: Var søn af en præst, blev 1829 student, studerede fra 1833 klassisk filologi på Københavns Universitet. Blev 1835 stipendiat ved den Arnamagnæanske Samling, siden arkivar ved Det kongelige nordiske Oldskriftselskabs oldskriftafdelings islandske afdeling og sekretær ved den Arnamagnæanske Kommission. Udgav flere værker af videnskabelig værdi, bl.a. Íslendinga sögur, Íslendingabók og sammen med Svend Grundtvig: Íslenzk fornkvæði. Jon Sigurðsson gik som foregangsmand for islændinge i København, til Christian VIII med ønsket om en rådgivende islandsk forsamling. 1838 kom en kongelig resolution om, at der i Reykjavik kunne holdes møder med embedsmænd, men først 1843 genoprettedes det gamle Alting. Sigurðsson blev redaktør af tidsskriftet Ný Fjelagsrit, skrev selv bl.a. om Altinget, skole, handel, forfatninger og finanser. Valgtes 1844 til altingsmedlem, fik udarbejdet et forfatningsforslag om indenlandsk styre, med fælles konge og arvefølge, sager der var fælles for landene skulle bestemmes særskilt og Island skulle have en minister i Statsrådet, forslaget forkastedes af stiftamtmand Trampe, men da monopolhandelen ophævedes 1855 fik Island et økonomisk opsving. Sigurðsson var 1861 medlem af kommissionen angående Islands finanser, der førte til at Island fik Forfatningen af 5. januar 1874. Er gengivet på den islandske 500 krónur-seddel og på et frimærke udgivet ved oprettelsen af den islandske republik. |
|
Hólavallagarður Kirkjugarðinum, Reykjavik, Island 2015