© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Freda Josephine Baker f. McDonald | Amerikansk/Fransk danser, sanger og skuespiller Født søndag den 3. juni 1906 i St. Louis, Missouri, USA Død lørdag den 12. april 1975 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Voksede op i fattigdom hos sin mor, blev tjenestepige som 11årig, giftede sig to år efter, blev skilt, giftede igen som 15årig, men forlod manden og rejste til New York med en varietégruppe. Optrådte bl.a. på Broadway, havde succes, rejste 1925 til Paris og blev danser samt sangerinde på legendariske Folies Bergère. Josephine Baker var på scenen, kun iført et skørt af bananer, billederne af den dristige optræden gik verden rundt, alle ville se ”den sorte Venus”, der tog på turné rundt i Europa, i 1928 ankom Josephine Baker til København, vakte forargelse hos nogle, men budt velkommen af flere mere frisindede som Poul Henningsen. Fik i 1937 fransk statsborgerskab, sluttede sig under 2. verdenskrig til modstandsbevægelsen, var spion samt forbindelsesofficer for Charles de Gaulle og modtog efter krigen flere hædersbevisninger. Adopterede siden 12 børn fra forskellige lande med sin mand og deltog 1963 i marchen for borgerrettigheder i Washington, sammen med Martin Luther King. Måtte på grund af gæld forlade sit slot, fyrstinde Grace skaffede familien en ny bolig i Monaco og landet gav siden Josephine Baker en storslået katolsk begravelse. I 2021 blev sangerinden hyldet af Frankrig og som den første sorte kvinde, genbegravet i Pantheon-bygningen i Paris. |
|