© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Joseph Joachim | Ungarsk violinist, komponist og dirigent Født tirsdag den 28. juni 1831 i Kittsee, Østrig (tidl. Köpcsény, Ungarn) Død torsdag den 15. august 1907 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Fødtes som syvende barn i en familie uden musikalske traditioner i en landsby i Østrig-Ungarns provins. Til trods herfor blev drengens talent for violinspil tidligt opdaget og fik herefter kvalificeret undervisning. Optrådte offentligt som 8-årig i Pest, hvortil familien var flyttet. Fra 1841 elev på konservatoriet i Wien og to år senere på konservatoriet i Leipzig, hvor Felix Mendelssohn-Bartholdy tog sig af ham. Joachims gennembrud som solist kom i 1844, da han i London opførte Beethovens violinkoncert med Mendelsohn som dirigent. Foretog livet igennem mange koncertrejser over hele Europa, både som solist og som primus i tidens berømteste strygekvartet: Joachim-kvartetten. Fra 1868 professor i violinspil og direktør for Hochschule für Musik i Berlin. Gjorde sig gældende som dirigent og som komponist af bl.a. tre violinkoncerter, som dog ikke spilles mere. Var en nær ven af Johannes Brahms, hvis violinkoncert Joachim uropførte i 1879. Gift 1861 med sangerinden Amalie Schneeweiss. Parret blev skilt efter 21 år og i den forbindelse var venskabet med Brahms lagt på is nogle år, da denne havde taget parti for hustruen. Joachims store fortjeneste var, at han gik bort fra et dengang fremherskende virtuoseri til fordel for en mere nodetro og sober gengivelse af musikken. |
|