© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Joseph Spiess | Fransk ingeniør og opfinder Født mandag den 10. september 1838 i Mulhouse, Alsace, Frankrig Død lørdag den 31. marts 1917 |
Mini-biografi: Var søn af en bogtrykker, tjente som chefsergent i den fransk-tyske krig 1870-71 og da Alsace-Lorraine blev annekteret af det tyske kejserrige, valgte Joseph Spiess at beholde sit franske statsborgerskab. Havde en uddannelse som ingeniør, eksperimenterede med at udvikle et luftskib og udtog patent på en prototype 1873, ét år før Ferdinand von Zeppelin skitserede sit design. Konstruktionen blev dog først sat i gang kort før 1. verdenskrig, hvor der var pres på Frankrig for at komme på højde med Tysklands flåde af luftskibe. Opførelsen af Spiess' luftskib fik statslig bistand og blev iværksat ved Société Zodiac på flyvepladsen de Saint-Cyr-l'Ecole. Det havde en ramme af hule træspær, afstivet med wire, blev navngivet Zodiac XII, men havde navnet "SPIESS" malet ned langs siden. Var 113 meter langt, havde en diameter på 13,5 meter, blev drevet af en enkelt Chenu 200 hestekræfter motor, der trak to propeller. Da det blev afprøvet 13. april 1913 indså man at det måtte gøres større, udvidede derfortil 140 meter og satte en større motor i. Da Frankrigs første og eneste luftskib fløj over Paris vakte det bestyrtelse, da det blev forvekslet med en tysk Zeppeliner. Spiess blev samme år nomineret til Æreslegionen: Légion d'honneur. |
|