© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Peder Andersen | Dansk havearkitekt Født onsdag den 12. december 1877 i Ring, Hammer, Næstved Død fredag den 11. december 1942 i København |
Mini-biografi: Var søn af en høker, kom efter skoletiden i lære som gartner, tog på valsen i Tyskland og Schweiz og arbejdede sig frem som anlægsgartner. Var i fire år ansat som havebrugskonsulent i Köstritz i Tyskland, besøgte siden Frankrig, England og rejste en del rundt i de skandinaviske lande. Blev ansat på landskabsarkitekten Edvard Glæsels tegnestue i 1902, overtog denne i 1915 og havde haft sin egen tegnestue samt anlægsgartneri siden 1905. Jens Peder Andersen blev formand for Dansk Anlægsgartner- og Havearkitektforening i 1914, varetog posten i 8 år og var med til at stifte fagbladet "Havekunst". Var en tid redaktør af samme, sad i udstillingskomitéen for udstillinger om havekunst i 1920, arbejdede som tilsynsførende ved Statens Sindssygehospital i 1931, underviste unge gartnere i havekunst, skabte gode forhold for sine elever og var til stor inspiration for dem. Andersen deltog i Charlottenborgs Forårsudstilling i 1918-19. Skabte flere imponerende byparker, haveanlæg og ikke mindst urnehaver på forskellige kirkegårde, bl.a. den meget smukke på Vestre Kirkegård i København, der er anlagt i terrasser. |
|