© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Julie Marie Grønlund | Dansk Født søndag den 2. april 1922 i København Død mandag den 13. september 1999 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Ønskede en scenekarriere og blev i 1945 optaget på Frederiksberg Teaters elevskole, gennemgik 2 års uddannelse og fik derefter engagement ved Aarhus Teater hos direktør Erik Henning-Jensen. Julie Grønlund var i årene 1947-49, bl.a. med i teatrets opsætning af Jean-Paul Sartres stykke De urene Hænder samt Kaj Munks skuespil En Idealist, havde her rollen som Herodes' sære, forkrøblede og onde søster Salome. Havde i 1950 engagement på Riddersalen, debuterede året efter som revyskuespiller i Fiffer-revyen, var derefter med i A.B.C. revyerne hos Stig Lommer til 1955 og optrådte 1956-57 på Aalborg Teaters lille scene. Julie Grønlund fik i 1951 sin første filmrolle, som ung pige i Alice O'Fredericks' Fodboldpræsten, havde siden mindre roller i yderligere 7 danske film, den sidste var den første danske spillefilm i farver: Erik Ballings Kispus fra 1956, med Helle Virkner og Henning Moritzen i hovedrollerne. Dannede i privatlivet par med forfatteren Tao Michaëlis. |
|