© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jules Florencio 'Julio' Cortázar | Argentinsk forfatter Født onsdag den 26. august 1914 i Bruxelles/Bryssel, Belgien Død søndag den 12. februar 1984 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Blev født få dage før 1. verdenskrig brød ud, faderen var udstationeret i Belgien som diplomat. Da familien vendte hjem til Argentina blev forældrene skilt, så Julio og hans et år yngre søster voksede op i Buenos Aires hos moderen og så aldrig faderen igen. Tilbragte en stor del af sin barndom i sengen da han var svagelig. Tiden gik med læsning af bøger som moderen valgte, ofte var det Jules Vernes' fantasiverden Julio Cortázar levede sig ind i. Studerede filosofi og sprog på Universitetet, men gennemførte aldrig. Udgav under pseudonymet Julio Denis en samling lyriske digte i 1938, hævdede senere i et interview i spansk TV, at det var eneste gang han havde fraveget sit princip om kun at udgive noget han virkelig mente. Blev i 1944 professor i fransk litteratur ved Cuyo Universitetet. Da Péron kom til magten emigrerede Cortázar til Frankrig og arbejdede fra 1952 som tolk for UNESCO. Var stærkt engageret i politikken i sit hjemland, kæmpede for menneskerettighederne i Latinamerika og støttede revolutionen i Nicaragua. Skrev talrige digte, noveller og eksperimenterende romaner. Novellen Las Babas del Diablo blev forlægget til Antonionis film Blow Up. Cortázar var gift tre gange, sidst med forfatterinden Carol Dunlop. |
|