| Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, der havde sit virke i Grønland og tilbragte derfor seks år af sin barndom her. Dimitteredes 1882 privat til universitetet, læste medicin og tog i 1889 embedseksamen. Sejlede som skibslæge i marinen og med udvandrerskibe, interesserede sig for medicinsk-historiske problemer, studerede sprog, især græsk og arabisk for at finde frem til løsninger. Gennemgik turnustjeneste, slog sig ned som praktiserende læge nogen steder, blev i 1911 distriktslæge på Færøerne, fik i 1914 ansættelse som kredslæge i Vordingborg, forblev her til 1927 og bosatte sig derefter i Birkerød. Julius Wiberg udgav nogle skrifter om middelalderen og renæssancen, bl.a. om Paracelsus og forsvarede 1910 sin disputats Galen og den Galen'ske Lægevidenskab for den medicinske doktorgrad. Dyrkede særligt den oldgræske lægevidenskab, fandt frem til at arabisk lægevidenskab ikke kunne måle sig med denne og interesserede sig slet ikke for den danske medicins historie. Wiberg udgav Oldgræsk Lægevidenskab I-VII, Medicinsk-historiske Afhandlinger I-IV med studier over Hippokrates, Paracelsus, Ambroise Paré, arabisk lægevidenskab i Spanien i 900-1300-tallet, Den krupøse Pneumonis Patologi fra Slutningen af det 17. Aarh. til Midten af det 19. Aarh samt Hjærtesygdommenes Patologi. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
Vordingborg gamle Kirkegård (gravsted nedlagt/findes ikke)