© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk officer Født 1620 i Odense - ( mangelfuld?) Død fredag den 5. marts 1700 i Skælskør, Slagelse |
Mini-biografi: Var søn af Christian 4.'s livvagtsmester og blev 1638 student fra Odense, hvor faderen var blevet rådmand, studerede derefter fra 1640 i Leiden i Holland og immatrikuleredes 1641 i Oxford i England. Just Ebel kom til at deltage i trediveårskrigens sidste periode og deltog da den sluttede 1648, gennem 6 år i kampene mellem Cromwell og kongemagten. Var 1655 blevet udnævnt til kaptajn for landkompagniet på Møn og kommandant i Stege. Da Møn i året 1658-59 blev angrebet af svenskerne var Ebel i København og deltog i forsvaret, virkede efter krigen en kort tid som oberstløjtnant og kommandant over fodfolket på Bornholm, blev afskediget 1662. Udnævntes 1670 til kompagnichef ved fynske regiment, 1675 til major og midlertidig kommandant i Nyborg, senere i Korsør. Ebel blev afskediget inden krigen var slut, blev beskyldt for at have en dårlig moral og misbruge stilling til at berige sig på bøndersoldaternes bekostning. Fik 1681 et nyt afskedspatent samt en pension, denne blev inddraget 9 år efter og i stedet fik Ebel en gård på Sjælland og ret til at bære titlen krigskommissær. |
|