© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Johan Waldemar de Rehling-Quistgaard  | Dansk maler og miniaturemaler Født fredag den 9. februar 1877 på Ørsholt, Tikøb, Gurre, Helsingør Død onsdag den 12. december 1962 i København |
Mini-biografi: Var søn af en hofjægermester, fik efter skoletiden en landbrugsuddannelse på Lyngby Landbrugsskole og blev 1899 landbrugskandidat. Havde dog mere lyst til at udnytte sine kunstneriske evner og fik i nogle måneder tegneundervisning af Johan Rohde, virkede fra 1904 som selvlært miniature- og portrætmaler. Opholdt sig 1901-06 i USA, derefter til 1909 i Paris og var 1912-56 bosat i USA. Johan Waldemar de Rehling-Quistgaard deltog 1904 i Verdensudstillingen i St. Louis, 1907 i Works by Danish Painters i Guildhall, London, udstillede desuden bl.a. i Salonen i Paris, Royal Academy i London, på Charlottenborg, på en international udstilling for miniatureportrætter i Gent i Belgien og ved flere separatudstillinger i New York. Rehling-Quistgaard malede miniaturer af bl.a. grundlæggeren Jacob Holmblad, Frederik VIII og dronning Lovisa, fremstillede olieportrætter af Prins Hans, præsidenterne Dwight D. Eisenhower, Theodor og Franklin D. Roosevelt, polarforskeren Roald Amundsen, Christian X, politikeren Arnold Fraenkel, forfatteren Pearl S. Buck, greve Folke Bernadotte, Prinsesse Margrethe og Prins René af Bourbon-Parma, admiral E.J.C. Qvistgaard og flere senatorer, officerer, erhvervsfolk samt skuespillerinder. Værkerne virker næsten fotografiske og er yderst detaljerede. Rehling-Quistgaard var bror til billedhugger H. Quistgaard. |

|