Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk botaniker, direktør og professor

Født tirsdag den 6. marts 1770 i Marstal, Ærø
Død fredag den 30. juli 1841 i København

Mini-biografi: Var søn af en præst, modtog hjemmeundervisning, kom som 16årig til København, blev student 1788, studerede naturhistorie på Københavns Universitetet og siden hos Martin Vahl ved det nyoprettede naturhistorieselskab. Underviste selv under studierne og tog eleverne med på ekskursioner og iagttagelser i naturen. Vandt 1793 en prisopgave om en dansk økonomisk plantelære, udgav 1796 1. udgave af Forsøg til en dansk økonomisk Plantelære, som i 3. udgaven med beskrivelser og lokalitetsangivelser, var den eneste håndbog i dansk flora indtil Johan Langes håndbog udkom 1851. Jens Wilken Hornemann var i to år på rejse i Tyskland, Frankrig, Holland og England og udvekslede undervejs planter, frø og breve med andre botanikere. Blev 1801 lektor ved Botanisk Have og ved Vahls død 1804 overdraget udgivelsen af Flora Danica og forelæsningerne ved universitetet. Blev 1817 ordinær professor ved universitetet og direktør for Botanisk Have. Udgav et katalog over havens planter: Hortus regius botanicus Hafniensis og 18 hæfter af Flora Danica, der for en stor del byggede på egne indsamlinger i Danmark, Norge og hertugdømmerne. Var medlem af Videnskabernes Selskab og af flere udenlandske videnskabelige selskaber, fik titel af etatsråd, var æresdoktor ved Københavns Universitet, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Far til Emil Hornemann.