© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl 'Kai' Lange | Dansk maler og antikvitetssamler Født onsdag den 31. august 1870 på Frederiksberg Død søndag den 21. juni 1936 i København |
Mini-biografi: Var søn af professor Julius Lange, blev student i 1890, havde talent for at tegne og modtog i 1903 det Bielkeske legat som lovende ung kunstner. Fremviste i 1905 en pennetegning på Nationalmuseet, udførte ellers mest malede kopier af bl.a. Johan Thomas Lundbyes Gåsetårnet i Vordingborg samt Herluf Trolle efter et maleri på Herlufsholm. Designede også en del juleplatter for Royal Copenhagen og en porcelænsbordlampe for Den Kongelige Porcelænsfabrik i anledning af Københavns 800års jubilæum. Kai Lange deltog i flere udstillinger på Charlottenborg og var i 1913 repræsenteret på Kunstnernes Efterårsudstilling. Blev kendt for sin store viden om især kinesiske antikviteter og efterlod sig tillige en større samling af forskellige europæiske antikviteter, bl.a. våben. Indstiftede, sammen med hustruen: Kai Lange og Gunhild Kai Langes Fond. |
|