© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kai Johan Wilton | Dansk teaterdirektør og instruktør m.v. Født søndag den 4. juni 1916 i København Død søndag den 6. april 1980 i Hellerup, Gentofte |
Mini-biografi: Blev student i 1934 og påbegyndte et studium på Universitet, men lysten til scenen var for stærk og 2 år efter blev Kai Wilton elev af Elith Pio og Carlo Wieth, blev herefter optaget på Det kgl. Teaters Elevskole. Spillede 1938-45 på københavnske privatteatre og blev 1946 blev tilknyttet Det kgl. Teater som skuespiller, fra 1952 som instruktør af bl.a. Jean Anouilhs Colombe (1952) og Tolv vrede mænd (1960). Var 1953-56 dramatisk konsulent ved Radioteatret og instruerede bl.a. Nordahl Griegs Nederlaget. 1960-77 var Wilton direktør ved Odense Teater og opsatte med stor succes West Side Story (1965) i dansk premiere. Skrev flere hørespil, bl.a. Den sidste vals (1947) og I denne nat (1949), der også blev sendt i norsk radio og senere filmatiseret. Til Nørrebros Teater skrev han operetten Revolutionsbryllup (1952). Kai Wilton sad 1942-48 i bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund og fra 1949 i Skuespillerforeningen af 1879, blev her formand i 1956. Medvirkede i filmene Forellen (1942), Hvor er far? (1948), Ild og Jord (1955) og Din fortid er glemt (1950) samt tv-serien En by i Provinsen (1977-80). Var gift med skuespillerinden Grethe Holmer og far til skuespilleren Kasper Wilton. |
|