Mini-biografi: Var søn af en rangermester, blev straks efter sin realeksamen i 1951, ansat som toldassistent i Faaborg, men hentedes i 1953 til Finansministeriet København. Arbejdede fra 1958 i Departementet for told- og forbrugsafgifter, blev i 1962 overtoldassistent i forbrugsafgiftsinspektoraterne i København, flyttedes 1966 til Direktoratet for Toldvæsenet, udnævntes samme år til vicetoldinspektør, 1968 til toldinspektør, året efter til kontorchef for direktoratets kontor for personale og budget. Kaj Elkrog fortsatte karrieren som chef for kontoret for forbrugsafgifter fra 1973, blev 1975 distriktstoldchef til rådighed for direktoratet som chef for forbrugsafgiftsafdelingen, blev underdirektør i 1980, vicedirektør i 1981, chef for udviklings- og planlægningsafdelingen i 1985, var souschef for Skatte- og afgiftsstyrelsen 1989-90, direktør i Told- og Skattestyrelsen med ansvar for udvikling og planlægning 1990-95. Elkrog underviste på Toldvæsenets fagskole og havde hvervet som censor i årene 1969-89, var formand for Søllerød sogns menighedsråd, for repræsentantskabet for Kristeligt Dagblad, medlem af landsforeningen af menighedsrådsmedlemmers bestyrelse, af repræsentantskabet for Det Mellemkirkelige Råd, det mellemkirkelige udvalg for Helsingør Stift, formand for Teaterforeningen Søllerød Scenens venner, medlem af Folkeoplysningsudvalget i Søllerød og formand for Rudersdal Kulturparaply. Modtog Søllerød kommunes kulturpris, blev æresmedlem af Rudersdal Teater, Fredericia bys æresborger og udnævntes til Kommandør af Dannebrog. |