Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, blev efter endt skolegang uddannet som maskinarbejder på Norden i Aalborg, startede sin faglige løbebane som talsmand for lærlingene, blev tillidsmand og skulle blive kendt som den stærke smed. Valgtes til Folketinget 1975, var en sand stemmesluger, der sad 18 år som medlem. Havde markante holdninger og stod sammen med Svend Auken på den socialdemokratiske venstrefløj, når partiledelsen trak for meget mod højre, hvilket måske var årsagen til at Kaj Poulsen aldrig blev tilbudt en ministerpost. Havde gennem tilknytningen til fagbevægelsen, en særlig indsigt i arbejdsmarkedspolitik, stor interesse for boligpolitik og fungerede i lange perioder som boligpolitisk ordfører. Kæmpede for lære- samt praktikpladser til de unge og var med til at få indført efterlønnen. Blev 1993 formand for LO i Aalborg, medlem af byrådet samt havnens bestyrelse, meldte sig som kandidat da Socialdemokraterne i Aalborg 1997 skulle vælge ny borgmesterkandidat, men blev ikke valgt. Bestred flere tillidsposter, var bl.a. næstformand i Boligselskabernes Landsforening, formand for Radio og tv-nævnet i Nordjylland. Afværgede her et par svindleres forsøg på, at få statstilskud til en sendetilladelse til en ny radiostation i Flauenskjold. Passede sit arbejde i byrådet til det sidste og var med til det seneste byrådsmøde 2008. |