Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk arkitekt

Født tirsdag den 12. marts 1912 i Odense
Død torsdag den 20. januar 1977 på Gran Canaria, Spanien

Mini-biografi: Var søn af handels- og trafikminister Johannes Stensballe, gik på Kunstakademiets Arkitektskole i København og arbejdede i midten af 1930'erne for Kampsax, med bl.a. bygning af jernbaner i Teheran. Åbnede omkring 1940 egen tegnestue i København og var her især beskæftiget med industribyggeri. Færdiggjorde Knud Henningsens påbegyndte arbejder på Thrige Titan i Odense samt Scandia i Randers og var husarkitekt for De forenede Papirfabrikker i årene 1945-68, hvor der ekspanderedes voldsomt i både Næstved og Silkeborg med store maskiner, som krævede større haller. Kaj Stensballe blev i 1951 arkitekt på A/S Nordisk Kabel og Tråds nye fabrik i Brøndby, der blev opført som afløsning for kabel- og valseværkerne på Amager og Frederiksberg. Byggeriet af Industriparken stod på til 1959 og bestod af produktionshaller, magasiner, kraftværk samt administration. Tegnede desuden Entreprenørforeningens bygning på Nørre Voldgade i København, nogle beboelsesejendomme, stod for restaurering og ombygning af Domus Technica, med bl.a. en stor kongressal i bygningens gård med taghave ovenpå, formgav tillige en del møbler og sølvtøj. Stensballe var gift med en datter af arkitekten Niels Rosenkjær.