Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Ungarsk ingeniør, jernbanepionér og opfinder

Født lørdag den 10. juli 1869 i Budapest, Ungarn (gravsten: 1868)
Død tirsdag den 13. januar 1931 i Budapest, Ungarn

Mini-biografi: Efter eksamen 1888 fra Fasori Evangélikus Gimnázium i Budapest, studier i maskinbygning ved byens tekniske universitet suppleret med elektrotekniske studier i Frankrig. Ansat i det store (endnu eksisterende) industrikompleks Ganz & Co. i Budapest, hvor Kandó snart blev leder af udviklingsafdelingen. En studierejse til USA bragte ham til at interessere sig for elektrificering af jernbanenettet. Konstruerede et system, som brugte trefaset vekselstrøm samt en dertil svarende motor, og benyttede sit system ved elektrificering af jernbanestrækninger i Norditalien, hvor Kandó opholdt sig i årene før 1. verdenskrig. Vendte 1915 tilbage til Ungarn og blev efter nogle års tjeneste i krigsministeriet generaldirektør for Ganz-værkerne. Denne post frasagde han sig imidlertid igen i 1922 for helt at hellige sig konstruktionen af mere effektive elektriske lokomotiver. Gennem en række enkeltopfindelser nåede Kandó i løbet af 1920'erne frem til et enklere system for elektrisk jernbanedrift, hvor enfaset vekselstrøm omformes til trefaset på lokomotivet. Dette system er fortsat det almindeligt anvendte. Jernbanelinjen fra Budapest til Hegyeshalom ved grænsen til Østrig var den første, som blev elektrificeret efter Kandós system, men han nåede ikke at se strækningen taget i brug.