© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karen Margrethe Brunés f. Kragh Thuesen | Dansk forfatter Født søndag den 6. august 1893 i Fredensborg Død torsdag den 8. december 1977 |
Mini-biografi: Var datter af en fuldmægtig og tog realeksamen fra Frederiksborg Statsskole i 1910. Gennemgik derefter Nehms Kursus og blev siden ansat i overpostinspektoratet i København. Begyndte i 1928 at skrive noveller, som blev optaget i forskellige skandinaviske blade. Deltog i 1933, i en konkurrence om et manuskript til en film og endte med at vinde 1. præmie. Fik nu mod på at skrive bøger, den første bog var romanen Ivan (1936), hvor handlingen finder sted i det gamle Rusland. I 1943 kom romanen Mala fra de finske skove, begge bøger blev udgivet under pseudonymet Stephan Brunés. Under et besøg i USA i 1956 hørte Karen Brunés om folkehelten Davy Crockett, læste hvad der var skrevet om denne person, der kæmpede mere for indianernes rettigheder end for sin egen politiske karriere. Blev meget optaget af dette og skrev 16 bøger om helten, de blev udgivet under pseudonymet Tom Hill, blev en stor succes og udkom i 10 europæiske lande i årene 1955-60. Bøgerne giver en glimrende skildring af livet i naturen blandt nybyggere og indianere. |
|